Sang sænker stress

I en tid, hvor hverdagen af mange opleves som fragmenteret og presset, er der brug for balance og åndehuller. For noget som ikke stiller yderligere krav men skaber ro og sammenhæng. Mange har erfaret, at sang og særligt det at synge sammen er et svar på dette.

Undersøgelser fortaget af blandt andre Robert Becks forskergruppe fra University of California og Gunter Kreutz fra Johann Wolfgang Goethe universitetet i Frankfurt am Main viser, at korsang kan sænke kortisol-niveauet i kroppen og samtidigt forøge forekomsten af immunglobulin A (IgA). Kortisol er et hormon, der forhøjet hos folk, der lider af langvarig stress, hvilket kan medføre en række alvorlige sygdomme og øge risikoen for blodpropper og hjertestop, mens IgA er et antistof, som spiller en rolle for kroppens modstand mod forskellige infektionssygdomme. Disse forskningsresultater indikerer derfor, at sang kan virke afstressende for kroppen, og det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at passiv lytning til musik tilsyneladende ikke har den samme virkning. Det er den aktive deltagelse – at man bruger sin krop til at synge med, som medfører en sænkning af kortisol og stigning i IgA-niveauet.

Sang skaber livskvalitet og velvære

En række studier indikerer, at korsang/deltagelse i sangfællesskaber helt overordnet højner livskvalitet. Johnson (m.fl.) finder en statistisk signifikant sammenhæng mellem at synge i kor og en generelt højere livskvalitet. For kvinder især psykisk velbefindende, for mænd især de sociale relationer. Jo større glæde ved korsang, jo større betydning for livskvaliteten mens også Stephen Clift m.fl påviser med et meget stort respondentgrundlag (n= 1124) i tre lande (England, Tyskland og Australien) en statistisk signifikant sammenhæng mellem korsang og psykisk velbefindende og livskvalitet mere generelt.

En svensk forskergruppe under ledelse af Björn Vickhoff fra Göteborg Universitet har ligeledes påvist, at den ydre synkronisering, der foregår, når man synger sammen, modsvares af en indre synkronisering af vejrtrækningen og hjerterytme. Ifølge Vickhoff bidrager det at opleve denne form for fysisk synkronisitet til at styrke koordinationen og samhørigheden mellem mennesker, og man får styr på vejrtrækning og hjerterytme. Den afstressende virkning, som sang ledsages ofte af en følelse af velvære. Også denne tilstand har ikke blot en psykologisk men også en helt konkret biokemisk årsag. Følelsen kommer blandt andet fra endorfiner, som frigøres når man synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin, og er blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke. Sang forårsager endvidere en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin, der populært kaldes kærligheds- eller tilknytningshormonet, og har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden. Stigningen i oxytocin-niveauet kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for tilknytning og fællesskab mellem mennesker.