I Tyskland har man længe brugt det at synge som en helende egenskab i forbindelse med både fysisk og psykisk sygdom og sammenhængen derimellem. Der findes mere end 60 såkaldte synge-sundhedscentre i Tyskland, hvoraf de 28 er deciderede syngesygehuse. Også andre steder i Europa er man ved at få øjnene op for sangens sundhedsfremmende egenskaber.
I blandt andet Tyskland har man en lang tradition for at anerkende og dyrke sangens sundhedsfremmende og terapeutiske virkning. Dette har ført til dannelsen af foreningen Singende Krankenhäuser eller på dansk: Syngende sygehuse. Ifølge en hjemmeside for sammenslutningen af Singende Krankenhäuser baserer behandlingsformerne sig på videnskabelig forskning og har gode resultater.
Rent fysiologisk er det for eksempel parametre som hjerterytme, stemmens vibrationer og udskillelsen af tilknytnings-hormonerne oxytocin og endorfin, der kan have sundhedsfremmende virkninger. Hvis man er interesseret i den forskning, som ligger til grund for Singende Krankenhäuser, kan man her se interviewet her med professor Grenville Hancox, der forsker i sang og sangens effekter ved Sidney de Haan Centre for Arts and Health ved Canterbury Universitet.
Videnskabelig forskning
På Singende Krankenhäuser dyrker man typisk korsang for både patienter og personale, og det har vist sig, at sangen kan hjælpe begge grupper til mere livsglæde, et reduceret forbrug af smertestillende medicin og færre symptomer på depression mv.
Den erfaring, som patienter og ansatte har gjort sig, underbygges af resultater af kontrollerede, randomiserede studier fortaget ved Sidney de Haan Centre for Arts and Health ved Canterbury Universitet, som også slår fast, at sang har en række positive effekter for mange forskellige patientgrupper. På instituttet har man endvidere udgivet en række rapporter, der påviser sangs positive helbredsmæssige effekter på forskellige områder som f.eks. demens, KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom), psykisk sårbarhed og Parkinsons.
Også andre steder i verden har man fået øjnene op for sangens terapeutiske egenskaber og den videnskabelige forskning, der ligger bag.
I England arbejder man f.eks. med begrebet “Singing Medicine” – bl.a. på Birmingham Children’s Hospital.
Kultur på recept og revalidering gennem sang
Herhjemme har vi endnu ikke deciderede syngesygehuse, men man har i udvalgte danske kommuner i perioden 2016-2019 eksperimenteret med effekten af at udskrive kultur på recept til borgere med let til moderat depression, stress og angst. Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside oplevede otte ud af ti deltagere, at deres helbred blev forbedret efter et 10 ugers forløb.
I Roskilde Kommune kører man desuden p.t. projektet LYD PÅ, hvor man undersøger en eventuel revaliderende effekt af sangfællesskaber i forhold til socialt udsatte borgere.
– Vi vil gerne bringe sang ind i den helende proces i forhold til borgere, der er i berøring med den kommunale socialpsykiatri, siger socialchef Christine Vendel Jensen fra Roskilde kommune.
Målsætningen er ikke nødvendigvis en raskmelding af den enkelte, eller at få arbejdsløse i fuld beskæftigelse, men snarere at udsatte borgere individuelt kan opleve en mere tilfredsstillende livsstil og en øget oplevelse af at have indflydelse på eget liv. Gennem parametre som forbundethed, håb, fremtidsoptimisme, identitet og mening er målet med LYD PÅ at skabe meningsfulde kursusforløb, hvor fokus er på kulturen i samværet, samtalen og det ligeværdige møde gennem sangen. På sigt kan erfaringerne fra projektet resultere i en uddannelse af guider, som kan udbydes nationalt.
