MENU

Menu
Menu
Menu

Analyse: Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Analysen kort

I takt med, at skoler og uddannelsesinstitutioner i denne kommende tid genåbner, vil der være et forøget behov for at arbejde med børn og unges mentale sundhed og sociale tilhørsforhold og trivsel.

Sang og musikalske aktiviteter hjælper børn, unge og voksne til bedre mental trivsel og til at føle sig som en del af et fællesskab.

Forskning viser bl.a., at sang og musik:

  • fremmer fællesskab og modvirker ensomhed
  • frigør endorfiner, der blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke.
  • forårsager en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden.
  • indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati og prosocial adfærd hos børn
  • reducerer stress

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter.

Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Den mentale mistrivsel blandt børn og unge er stigende: Flere unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, og flere føler sig ensomme og nedtrykte. Det viser en rapport om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10 til 24 år, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i november 2020. Disse resultater er fra før coronapandemien, og meget tyder på, at pandemien har accelereret disse tendenser. Således viser bl.a. en rapport om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown, at de unge er blevet mere ensomme.

Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)
Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)

Når skoler og uddannelsesinstitutioner nu genåbner, synes det derfor påkrævet at igangsætte aktiviteter med et særligt fokus på at fremme trivsel og inkluderende fællesskaber og modvirke ensomhed og nedtrykthed hos børn og unge.

Fællesskab

I artiklen The power of music: Its impact on the intellectual, social and personal development of children viser Susan Hallam  fra Institute of Education, University of London, at hvis man inkluderer musik i undervisningen i skolen så styrker man de sociale bånd mellem eleverne og de bliver bedre til at aflæse hinanden og agere mere socialt. Musikalske aktiviteter reducerer tilsyneladende også aggression og øger selvkontrollen hos børn og unge.

Dette ligger i fin forlængelse af konklusionerne en række forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford, der i 2015 undersøgte, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker. Her fandt de frem til, at det var i forbindelse med fælles sang, at de deltagerne hurtigst udviklede tilhørsforhold og venskabelige følelser overfor hinanden.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber.

Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de sociale relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.

På den måde kan sang medvirke til at knytte børn og unge sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Mental trivsel

Hallam konkluderer også, at ‘music has a particular role in the reduction of stress and anxiety’ og bidrager på den måde til at styrke børn og unges mentale trivsel. Det samme peger Schellenbergs undersøgelse ‘Group Music Training and Children’s Prosocial Skills’, viser hvordan det at spille musik sammen udvikler unge menneskers selvfølelse og selvtillid. Samtidig kan musikken medvirke til at reducere stress og styrke børn og unges resiliens, som er et væsentligt element i et godt mentalt helbred.

Anbefaling: Musik med afstand

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter. I den forbindelse har Sangens Hus udviklet en række sang om musikaktiviteter, som tager højde for smitterisiko, og som det, for en stor dels vedkommende, er muligt hvis ikke oplagt at tage med udenfor.

Litteraturoversigt

Bungay, H. & Vella-Burrows, T. (2013). The Effects of Participating in Creative Activities on the Health and Well-Being of Children and Young People: A Rapid Review of the Literature. Perspectives in Public Health, 133(1), 44-52. doi: 10.1177/1757913912466946.  

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Hallam (2015) The Power of Music.  

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Peijie Ye m. fl (2020): Music-based intervention to reduce aggressive behavior in children and adolescents A meta-analysis. 

Schellenberg, et al. (2015): “Group Music Training and Children’s Prosocial Skills”

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Wrangsjö, B. & Trondalen, G. (2012). Barn, musik och hälsa; om självutveckling och känslohantering (s. 3–28). I Barn, musikk, helse, NMH-publikasjoner (trykt utg.) 2012:3; Skriftserie fra Senter for musikk og helse (trykt utg.) antologi nr. 5.

Rapporter:

Wellbeing in the age of COVID-19 (Happiness Research Institute, 2020).

Ingen børn og unge skal stå uden for fællesskaber (Partnerskabet om udsatte børn og unge under COVID-19, 2020).

Børn og unges mentale helbred (Vidensrådet for Forebyggelse, 2020).

Arts, Health and Wellbeing https://culturallearningalliance.org.uk/wp-content/uploads/2018/04/Arts-Health-and-Wellbeing-Briefing.pdf

Andre har også læst:

Analyse: Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Analysen kort

I takt med, at skoler og uddannelsesinstitutioner i denne kommende tid genåbner, vil der være et forøget behov for at arbejde med børn og unges mentale sundhed og sociale tilhørsforhold og trivsel.

Sang og musikalske aktiviteter hjælper børn, unge og voksne til bedre mental trivsel og til at føle sig som en del af et fællesskab.

Forskning viser bl.a., at sang og musik:

  • fremmer fællesskab og modvirker ensomhed
  • frigør endorfiner, der blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke.
  • forårsager en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden.
  • indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati og prosocial adfærd hos børn
  • reducerer stress

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter.

Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Den mentale mistrivsel blandt børn og unge er stigende: Flere unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, og flere føler sig ensomme og nedtrykte. Det viser en rapport om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10 til 24 år, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i november 2020. Disse resultater er fra før coronapandemien, og meget tyder på, at pandemien har accelereret disse tendenser. Således viser bl.a. en rapport om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown, at de unge er blevet mere ensomme.

Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)
Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)

Når skoler og uddannelsesinstitutioner nu genåbner, synes det derfor påkrævet at igangsætte aktiviteter med et særligt fokus på at fremme trivsel og inkluderende fællesskaber og modvirke ensomhed og nedtrykthed hos børn og unge.

Fællesskab

I artiklen The power of music: Its impact on the intellectual, social and personal development of children viser Susan Hallam  fra Institute of Education, University of London, at hvis man inkluderer musik i undervisningen i skolen så styrker man de sociale bånd mellem eleverne og de bliver bedre til at aflæse hinanden og agere mere socialt. Musikalske aktiviteter reducerer tilsyneladende også aggression og øger selvkontrollen hos børn og unge.

Dette ligger i fin forlængelse af konklusionerne en række forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford, der i 2015 undersøgte, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker. Her fandt de frem til, at det var i forbindelse med fælles sang, at de deltagerne hurtigst udviklede tilhørsforhold og venskabelige følelser overfor hinanden.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber.

Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de sociale relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.

På den måde kan sang medvirke til at knytte børn og unge sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Mental trivsel

Hallam konkluderer også, at ‘music has a particular role in the reduction of stress and anxiety’ og bidrager på den måde til at styrke børn og unges mentale trivsel. Det samme peger Schellenbergs undersøgelse ‘Group Music Training and Children’s Prosocial Skills’, viser hvordan det at spille musik sammen udvikler unge menneskers selvfølelse og selvtillid. Samtidig kan musikken medvirke til at reducere stress og styrke børn og unges resiliens, som er et væsentligt element i et godt mentalt helbred.

Anbefaling: Musik med afstand

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter. I den forbindelse har Sangens Hus udviklet en række sang om musikaktiviteter, som tager højde for smitterisiko, og som det, for en stor dels vedkommende, er muligt hvis ikke oplagt at tage med udenfor.

Litteraturoversigt

Bungay, H. & Vella-Burrows, T. (2013). The Effects of Participating in Creative Activities on the Health and Well-Being of Children and Young People: A Rapid Review of the Literature. Perspectives in Public Health, 133(1), 44-52. doi: 10.1177/1757913912466946.  

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Hallam (2015) The Power of Music.  

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Peijie Ye m. fl (2020): Music-based intervention to reduce aggressive behavior in children and adolescents A meta-analysis. 

Schellenberg, et al. (2015): “Group Music Training and Children’s Prosocial Skills”

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Wrangsjö, B. & Trondalen, G. (2012). Barn, musik och hälsa; om självutveckling och känslohantering (s. 3–28). I Barn, musikk, helse, NMH-publikasjoner (trykt utg.) 2012:3; Skriftserie fra Senter for musikk og helse (trykt utg.) antologi nr. 5.

Rapporter:

Wellbeing in the age of COVID-19 (Happiness Research Institute, 2020).

Ingen børn og unge skal stå uden for fællesskaber (Partnerskabet om udsatte børn og unge under COVID-19, 2020).

Børn og unges mentale helbred (Vidensrådet for Forebyggelse, 2020).

Arts, Health and Wellbeing https://culturallearningalliance.org.uk/wp-content/uploads/2018/04/Arts-Health-and-Wellbeing-Briefing.pdf

Andre har også læst:

Analyse: Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Analysen kort

I takt med, at skoler og uddannelsesinstitutioner i denne kommende tid genåbner, vil der være et forøget behov for at arbejde med børn og unges mentale sundhed og sociale tilhørsforhold og trivsel.

Sang og musikalske aktiviteter hjælper børn, unge og voksne til bedre mental trivsel og til at føle sig som en del af et fællesskab.

Forskning viser bl.a., at sang og musik:

  • fremmer fællesskab og modvirker ensomhed
  • frigør endorfiner, der blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke.
  • forårsager en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden.
  • indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati og prosocial adfærd hos børn
  • reducerer stress

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter.

Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Den mentale mistrivsel blandt børn og unge er stigende: Flere unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, og flere føler sig ensomme og nedtrykte. Det viser en rapport om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10 til 24 år, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i november 2020. Disse resultater er fra før coronapandemien, og meget tyder på, at pandemien har accelereret disse tendenser. Således viser bl.a. en rapport om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown, at de unge er blevet mere ensomme.

Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)
Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)

Når skoler og uddannelsesinstitutioner nu genåbner, synes det derfor påkrævet at igangsætte aktiviteter med et særligt fokus på at fremme trivsel og inkluderende fællesskaber og modvirke ensomhed og nedtrykthed hos børn og unge.

Fællesskab

I artiklen The power of music: Its impact on the intellectual, social and personal development of children viser Susan Hallam  fra Institute of Education, University of London, at hvis man inkluderer musik i undervisningen i skolen så styrker man de sociale bånd mellem eleverne og de bliver bedre til at aflæse hinanden og agere mere socialt. Musikalske aktiviteter reducerer tilsyneladende også aggression og øger selvkontrollen hos børn og unge.

Dette ligger i fin forlængelse af konklusionerne en række forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford, der i 2015 undersøgte, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker. Her fandt de frem til, at det var i forbindelse med fælles sang, at de deltagerne hurtigst udviklede tilhørsforhold og venskabelige følelser overfor hinanden.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber.

Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de sociale relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.

På den måde kan sang medvirke til at knytte børn og unge sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Mental trivsel

Hallam konkluderer også, at ‘music has a particular role in the reduction of stress and anxiety’ og bidrager på den måde til at styrke børn og unges mentale trivsel. Det samme peger Schellenbergs undersøgelse ‘Group Music Training and Children’s Prosocial Skills’, viser hvordan det at spille musik sammen udvikler unge menneskers selvfølelse og selvtillid. Samtidig kan musikken medvirke til at reducere stress og styrke børn og unges resiliens, som er et væsentligt element i et godt mentalt helbred.

Anbefaling: Musik med afstand

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter. I den forbindelse har Sangens Hus udviklet en række sang om musikaktiviteter, som tager højde for smitterisiko, og som det, for en stor dels vedkommende, er muligt hvis ikke oplagt at tage med udenfor.

Litteraturoversigt

Bungay, H. & Vella-Burrows, T. (2013). The Effects of Participating in Creative Activities on the Health and Well-Being of Children and Young People: A Rapid Review of the Literature. Perspectives in Public Health, 133(1), 44-52. doi: 10.1177/1757913912466946.  

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Hallam (2015) The Power of Music.  

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Peijie Ye m. fl (2020): Music-based intervention to reduce aggressive behavior in children and adolescents A meta-analysis. 

Schellenberg, et al. (2015): “Group Music Training and Children’s Prosocial Skills”

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Wrangsjö, B. & Trondalen, G. (2012). Barn, musik och hälsa; om självutveckling och känslohantering (s. 3–28). I Barn, musikk, helse, NMH-publikasjoner (trykt utg.) 2012:3; Skriftserie fra Senter for musikk og helse (trykt utg.) antologi nr. 5.

Rapporter:

Wellbeing in the age of COVID-19 (Happiness Research Institute, 2020).

Ingen børn og unge skal stå uden for fællesskaber (Partnerskabet om udsatte børn og unge under COVID-19, 2020).

Børn og unges mentale helbred (Vidensrådet for Forebyggelse, 2020).

Arts, Health and Wellbeing https://culturallearningalliance.org.uk/wp-content/uploads/2018/04/Arts-Health-and-Wellbeing-Briefing.pdf

Andre har også læst:

Analyse: Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Analysen kort

I takt med, at skoler og uddannelsesinstitutioner i denne kommende tid genåbner, vil der være et forøget behov for at arbejde med børn og unges mentale sundhed og sociale tilhørsforhold og trivsel.

Sang og musikalske aktiviteter hjælper børn, unge og voksne til bedre mental trivsel og til at føle sig som en del af et fællesskab.

Forskning viser bl.a., at sang og musik:

  • fremmer fællesskab og modvirker ensomhed
  • frigør endorfiner, der blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke.
  • forårsager en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden.
  • indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati og prosocial adfærd hos børn
  • reducerer stress

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter.

Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Den mentale mistrivsel blandt børn og unge er stigende: Flere unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, og flere føler sig ensomme og nedtrykte. Det viser en rapport om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10 til 24 år, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i november 2020. Disse resultater er fra før coronapandemien, og meget tyder på, at pandemien har accelereret disse tendenser. Således viser bl.a. en rapport om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown, at de unge er blevet mere ensomme.

Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)
Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)

Når skoler og uddannelsesinstitutioner nu genåbner, synes det derfor påkrævet at igangsætte aktiviteter med et særligt fokus på at fremme trivsel og inkluderende fællesskaber og modvirke ensomhed og nedtrykthed hos børn og unge.

Fællesskab

I artiklen The power of music: Its impact on the intellectual, social and personal development of children viser Susan Hallam  fra Institute of Education, University of London, at hvis man inkluderer musik i undervisningen i skolen så styrker man de sociale bånd mellem eleverne og de bliver bedre til at aflæse hinanden og agere mere socialt. Musikalske aktiviteter reducerer tilsyneladende også aggression og øger selvkontrollen hos børn og unge.

Dette ligger i fin forlængelse af konklusionerne en række forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford, der i 2015 undersøgte, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker. Her fandt de frem til, at det var i forbindelse med fælles sang, at de deltagerne hurtigst udviklede tilhørsforhold og venskabelige følelser overfor hinanden.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber.

Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de sociale relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.

På den måde kan sang medvirke til at knytte børn og unge sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Mental trivsel

Hallam konkluderer også, at ‘music has a particular role in the reduction of stress and anxiety’ og bidrager på den måde til at styrke børn og unges mentale trivsel. Det samme peger Schellenbergs undersøgelse ‘Group Music Training and Children’s Prosocial Skills’, viser hvordan det at spille musik sammen udvikler unge menneskers selvfølelse og selvtillid. Samtidig kan musikken medvirke til at reducere stress og styrke børn og unges resiliens, som er et væsentligt element i et godt mentalt helbred.

Anbefaling: Musik med afstand

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter. I den forbindelse har Sangens Hus udviklet en række sang om musikaktiviteter, som tager højde for smitterisiko, og som det, for en stor dels vedkommende, er muligt hvis ikke oplagt at tage med udenfor.

Litteraturoversigt

Bungay, H. & Vella-Burrows, T. (2013). The Effects of Participating in Creative Activities on the Health and Well-Being of Children and Young People: A Rapid Review of the Literature. Perspectives in Public Health, 133(1), 44-52. doi: 10.1177/1757913912466946.  

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Hallam (2015) The Power of Music.  

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Peijie Ye m. fl (2020): Music-based intervention to reduce aggressive behavior in children and adolescents A meta-analysis. 

Schellenberg, et al. (2015): “Group Music Training and Children’s Prosocial Skills”

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Wrangsjö, B. & Trondalen, G. (2012). Barn, musik och hälsa; om självutveckling och känslohantering (s. 3–28). I Barn, musikk, helse, NMH-publikasjoner (trykt utg.) 2012:3; Skriftserie fra Senter for musikk og helse (trykt utg.) antologi nr. 5.

Rapporter:

Wellbeing in the age of COVID-19 (Happiness Research Institute, 2020).

Ingen børn og unge skal stå uden for fællesskaber (Partnerskabet om udsatte børn og unge under COVID-19, 2020).

Børn og unges mentale helbred (Vidensrådet for Forebyggelse, 2020).

Arts, Health and Wellbeing https://culturallearningalliance.org.uk/wp-content/uploads/2018/04/Arts-Health-and-Wellbeing-Briefing.pdf

Andre har også læst: