Analysen kort
Uønsket ensomhed har store konsekvenser for de ca. 380.000 danskere, der oplever det, og det medfører en lang række konsekvenser for både sundhed og trivsel for både voksne og børn. I takt med at samfundet åbnes mere op, vil der være et forøget behov for at arbejde med at sænke den udbredte ensomhed blandt befolkningen.
Sang og sangaktiviteter hjælper med at skabe fællesskaber, samarbejde og empati og kan være med til at modvirke ensomhed.
Forskning viser, at sang og sangaktiviteter:
- er en af de aktiviteter, der hurtigst kan skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen
- forårsager en stigning i hormonerne oxytocin og beta-endorfin, der gør os gladere og mere villige til at samarbejde
- fremmer empati og styrker pro-social adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed
I forbindelse med genåbningen af landet vil der være et behov for at skabe mindre ensomhed. Her vil sang og sangaktiviteter være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr og kan udføres af alle.
Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne
Ensomhed er et alvorligt nationalt sundhedsproblem. 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme, og ensomheden blandt unge har været stigende i en årrække. (Sundhedsstyrelsen, 2018; Lasgaard et al., 2019)
Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Det svarer til 380.000 danskere, der føler sig uønsket alene.
Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at ”utilstrækkelige sociale relationer” (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social støtte og integration) øger risikoen for tidlig død – og at konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Lasgaard et al., 2015).
For børn og unge er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord (Ottosen, 2018; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2019; Holt-Lundstad, 2015).
Sang giver fællesskab
Ensomhed er et alvorligt nationalt trivsels- og sundhedsproblem for alle aldersgrupper. Forskning viser dog, at sang kan modvirke ensomhed og kan være med til at skabe fællesskaber og en følelse af tilhørsforhold. At synge sammen med andre kan føles som at kaste sig ud i det brusende hav og at lade sig omslutte og opsluge af musikken og på den måde knytte bånd med de andre, der i dette nu oplever det samme som en selv. Der er for de fleste ingen tvivl om, at sang giver fællesskab. Men hvordan? Det har en række forskere set nærmere på.
I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen. Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en række personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus. Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.
Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab, skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.
Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene. På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.
Her kan du læse mere om sang og fællesskab
Grape, C., Sandgren, M., Hansson, L.-O., Ericson, M., & Theorell, T. (2002). Does singing promote well-being?: An empirical study of professional and amateur singers during a singing lesson. Integrative Physiological & Behavioral Science , 38 (1), 65– 74. doi:10.1007/BF02734261
Keeler, J. R., Roth, E. A., Neuser, B. L., Spitsbergen, J. M., Waters, D. J. M., & Vianney, J.-M. (2015): The neurochemistry and social flow of singing: bonding and oxytocin. Frontiers in Human Neuroscience , 9 (Article), 518. doi:10.3389/fnhum.2015.00518
Kreutz, G. (2014): Does singing facilitate social bonding? Music & Medicine , 6 (2), 51– 60.
Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364
Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.
Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science
Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology
Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology
Weinstein, D., Launay, J., Pearce, E., Dunbar, R. I. M., & Stewart, L. (2016). Singing and social bonding: Changes in connectivity and pain threshold as a function of group size. Evolution and Human Behavior, 37 (2), 152– 158. doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002
Her kan du læse om mere om ensomhed:
Holt-Lundstad, J. et al. (2015): “Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review.” Perspectives on Psychological Science, 10(2): 227-237
