Skip to content

MENU

Menu
Menu
Menu

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Analysen kort

Uønsket ensomhed har store konsekvenser for de ca. 380.000 danskere, der oplever det, og det medfører en lang række konsekvenser for både sundhed og trivsel for både voksne og børn. I takt med at samfundet åbnes mere op, vil der være et forøget behov for at arbejde med at sænke den udbredte ensomhed blandt befolkningen.

Sang og sangaktiviteter hjælper med at skabe fællesskaber, samarbejde og empati og kan være med til at modvirke ensomhed.

Forskning viser, at sang og sangaktiviteter:

  • er en af de aktiviteter, der hurtigst kan skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen
  • forårsager en stigning i hormonerne oxytocin og beta-endorfin, der gør os gladere og mere villige til at samarbejde
  • fremmer empati og styrker pro-social adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed

I forbindelse med genåbningen af landet vil der være et behov for at skabe mindre ensomhed. Her vil sang og sangaktiviteter være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr og kan udføres af alle.

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Ensomhed er et alvorligt nationalt sundhedsproblem. 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme, og ensomheden blandt unge har været stigende i en årrække. (Sundhedsstyrelsen, 2018; Lasgaard et al., 2019)

Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Det svarer til 380.000 danskere, der føler sig uønsket alene.

Forekomst af ensomhed

Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at ”utilstrækkelige sociale relationer” (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social støtte og integration) øger risikoen for tidlig død – og at konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Lasgaard et al., 2015).   

For børn og unge er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord (Ottosen, 2018; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2019; Holt-Lundstad, 2015).

Sang giver fællesskab

Ensomhed er et alvorligt nationalt trivsels- og sundhedsproblem for alle aldersgrupper. Forskning viser dog, at sang kan modvirke ensomhed og kan være med til at skabe fællesskaber og en følelse af tilhørsforhold. At synge sammen med andre kan føles som at kaste sig ud i det brusende hav og at lade sig omslutte og opsluge af musikken og på den måde knytte bånd med de andre, der i dette nu oplever det samme som en selv. Der er for de fleste ingen tvivl om, at sang giver fællesskab. Men hvordan? Det har en række forskere set nærmere på.

I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen. Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en række personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus. Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab, skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.

Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene. På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Her kan du læse mere om sang og fællesskab

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow  of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain  threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Her kan du læse om mere om ensomhed:

Holt-Lundstad, J. et al. (2015): “Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review.” Perspectives on Psychological Science, 10(2): 227-237

Andre har også læst:

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Analysen kort

Uønsket ensomhed har store konsekvenser for de ca. 380.000 danskere, der oplever det, og det medfører en lang række konsekvenser for både sundhed og trivsel for både voksne og børn. I takt med at samfundet åbnes mere op, vil der være et forøget behov for at arbejde med at sænke den udbredte ensomhed blandt befolkningen.

Sang og sangaktiviteter hjælper med at skabe fællesskaber, samarbejde og empati og kan være med til at modvirke ensomhed.

Forskning viser, at sang og sangaktiviteter:

  • er en af de aktiviteter, der hurtigst kan skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen
  • forårsager en stigning i hormonerne oxytocin og beta-endorfin, der gør os gladere og mere villige til at samarbejde
  • fremmer empati og styrker pro-social adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed

I forbindelse med genåbningen af landet vil der være et behov for at skabe mindre ensomhed. Her vil sang og sangaktiviteter være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr og kan udføres af alle.

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Ensomhed er et alvorligt nationalt sundhedsproblem. 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme, og ensomheden blandt unge har været stigende i en årrække. (Sundhedsstyrelsen, 2018; Lasgaard et al., 2019)

Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Det svarer til 380.000 danskere, der føler sig uønsket alene.

Forekomst af ensomhed

Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at ”utilstrækkelige sociale relationer” (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social støtte og integration) øger risikoen for tidlig død – og at konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Lasgaard et al., 2015).   

For børn og unge er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord (Ottosen, 2018; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2019; Holt-Lundstad, 2015).

Sang giver fællesskab

Ensomhed er et alvorligt nationalt trivsels- og sundhedsproblem for alle aldersgrupper. Forskning viser dog, at sang kan modvirke ensomhed og kan være med til at skabe fællesskaber og en følelse af tilhørsforhold. At synge sammen med andre kan føles som at kaste sig ud i det brusende hav og at lade sig omslutte og opsluge af musikken og på den måde knytte bånd med de andre, der i dette nu oplever det samme som en selv. Der er for de fleste ingen tvivl om, at sang giver fællesskab. Men hvordan? Det har en række forskere set nærmere på.

I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen. Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en række personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus. Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab, skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.

Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene. På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Her kan du læse mere om sang og fællesskab

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow  of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain  threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Her kan du læse om mere om ensomhed:

Holt-Lundstad, J. et al. (2015): “Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review.” Perspectives on Psychological Science, 10(2): 227-237

Andre har også læst:

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Analysen kort

Uønsket ensomhed har store konsekvenser for de ca. 380.000 danskere, der oplever det, og det medfører en lang række konsekvenser for både sundhed og trivsel for både voksne og børn. I takt med at samfundet åbnes mere op, vil der være et forøget behov for at arbejde med at sænke den udbredte ensomhed blandt befolkningen.

Sang og sangaktiviteter hjælper med at skabe fællesskaber, samarbejde og empati og kan være med til at modvirke ensomhed.

Forskning viser, at sang og sangaktiviteter:

  • er en af de aktiviteter, der hurtigst kan skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen
  • forårsager en stigning i hormonerne oxytocin og beta-endorfin, der gør os gladere og mere villige til at samarbejde
  • fremmer empati og styrker pro-social adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed

I forbindelse med genåbningen af landet vil der være et behov for at skabe mindre ensomhed. Her vil sang og sangaktiviteter være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr og kan udføres af alle.

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Ensomhed er et alvorligt nationalt sundhedsproblem. 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme, og ensomheden blandt unge har været stigende i en årrække. (Sundhedsstyrelsen, 2018; Lasgaard et al., 2019)

Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Det svarer til 380.000 danskere, der føler sig uønsket alene.

Forekomst af ensomhed

Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at ”utilstrækkelige sociale relationer” (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social støtte og integration) øger risikoen for tidlig død – og at konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Lasgaard et al., 2015).   

For børn og unge er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord (Ottosen, 2018; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2019; Holt-Lundstad, 2015).

Sang giver fællesskab

Ensomhed er et alvorligt nationalt trivsels- og sundhedsproblem for alle aldersgrupper. Forskning viser dog, at sang kan modvirke ensomhed og kan være med til at skabe fællesskaber og en følelse af tilhørsforhold. At synge sammen med andre kan føles som at kaste sig ud i det brusende hav og at lade sig omslutte og opsluge af musikken og på den måde knytte bånd med de andre, der i dette nu oplever det samme som en selv. Der er for de fleste ingen tvivl om, at sang giver fællesskab. Men hvordan? Det har en række forskere set nærmere på.

I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen. Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en række personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus. Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab, skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.

Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene. På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Her kan du læse mere om sang og fællesskab

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow  of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain  threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Her kan du læse om mere om ensomhed:

Holt-Lundstad, J. et al. (2015): “Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review.” Perspectives on Psychological Science, 10(2): 227-237

Andre har også læst:

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Analysen kort

Uønsket ensomhed har store konsekvenser for de ca. 380.000 danskere, der oplever det, og det medfører en lang række konsekvenser for både sundhed og trivsel for både voksne og børn. I takt med at samfundet åbnes mere op, vil der være et forøget behov for at arbejde med at sænke den udbredte ensomhed blandt befolkningen.

Sang og sangaktiviteter hjælper med at skabe fællesskaber, samarbejde og empati og kan være med til at modvirke ensomhed.

Forskning viser, at sang og sangaktiviteter:

  • er en af de aktiviteter, der hurtigst kan skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen
  • forårsager en stigning i hormonerne oxytocin og beta-endorfin, der gør os gladere og mere villige til at samarbejde
  • fremmer empati og styrker pro-social adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed

I forbindelse med genåbningen af landet vil der være et behov for at skabe mindre ensomhed. Her vil sang og sangaktiviteter være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr og kan udføres af alle.

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Ensomhed er et alvorligt nationalt sundhedsproblem. 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme, og ensomheden blandt unge har været stigende i en årrække. (Sundhedsstyrelsen, 2018; Lasgaard et al., 2019)

Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Det svarer til 380.000 danskere, der føler sig uønsket alene.

Forekomst af ensomhed

Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at ”utilstrækkelige sociale relationer” (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social støtte og integration) øger risikoen for tidlig død – og at konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Lasgaard et al., 2015).   

For børn og unge er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord (Ottosen, 2018; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2019; Holt-Lundstad, 2015).

Sang giver fællesskab

Ensomhed er et alvorligt nationalt trivsels- og sundhedsproblem for alle aldersgrupper. Forskning viser dog, at sang kan modvirke ensomhed og kan være med til at skabe fællesskaber og en følelse af tilhørsforhold. At synge sammen med andre kan føles som at kaste sig ud i det brusende hav og at lade sig omslutte og opsluge af musikken og på den måde knytte bånd med de andre, der i dette nu oplever det samme som en selv. Der er for de fleste ingen tvivl om, at sang giver fællesskab. Men hvordan? Det har en række forskere set nærmere på.

I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen. Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en række personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus. Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab, skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.

Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene. På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Her kan du læse mere om sang og fællesskab

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow  of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain  threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Her kan du læse om mere om ensomhed:

Holt-Lundstad, J. et al. (2015): “Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review.” Perspectives on Psychological Science, 10(2): 227-237

Andre har også læst: