MENU

Menu
Menu
Menu

Uncategorized

Z911393

0

Af: Lea Wierød Borčak

Der er et stigende problem i samfundet med dårligt mentalt helbred. Flere undersøgelser viser, at deltagelse i kunstneriske og kulturelle aktiviteter kan have en positiv effekt på den mentale trivsel. Det gælder ikke mindst korsang og fællessang. Nu har et helt nyt dansk studie undersøgt koret Sang for Sindet og bekræfter, at korsang er godt for det mentale helbred.

Illustration: Sundhedsstyrelsen. 2022. Den nationale sundhedsprofil 2021. Bragt med venlig tilladelse af udgiveren.

Danskernes mentale sundhed bliver dårligere

I 2021 udkom Den Nationale Sundhedsprofil, som er en rapport over danskernes sundhedstilstand. Rapporten udpeger bl.a. de mest centrale sundhedsudfordringer i samfundet. Mental sundhed er en af disse seks centrale udfordringer, på linje med alkohol, overvægt, fysisk aktivitet og social ulighed. Grafen herover stammer fra Sundhedsprofilen og viser procentandelen af kvinder og mænd, der scorer lavt på den mentale helbredsskala.

Den faldende mentale sundhed er et stort problem. Rapporten påpeger, at langvarig dårlig mental sundhed både har konsekvenser for den enkeltes livskvalitet og for samfundsøkonomien. Har man dårligt mentalt helbred, er man også i højere risiko for at udvikle fysisk sygdom og at dø tidligere.

Sundhedsvæsenet har selvfølgelig en central rolle i at komme mentale problemer til livs, men kan ikke løse problemet alene. Rapporten udpeger en række områder, som også er vigtige for den mentale sundhed – herunder kulturen.

Kultur er godt for det mentale helbred

Både internationale og nationale undersøgelser peger på, at deltagelse i kulturaktiviteter er godt for fysisk og mentalt helbred. En rapport fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 2019 viste, at kulturaktiviteter har positiv effekt i såvel forebyggelse, håndtering og behandling af mentale udfordringer (Fancourt & Finn 2019).

Herhjemme er kulturtilbud blevet brugt aktivt til at forbedre situationen for borgere med langvarende problemer med stress, angst og depression, f.eks. i projektet Kultur på Recept. Erfaringerne fra dette projekt viste, at deltagernes trivsel blev forbedret ved at deltage i forskellige kulturelle aktiviteter som læsning, billedkunst og korsang/fællessang (Niras 2020). En af årsagerne er, at ved at deltage og fordybe sig i kulturelle aktiviteter, fjerner man fokus fra sygdom og svære tanker.

Sang mindsker mentale udfordringer

Meget tyder på, at blandt de forskellige kulturelle aktiviteter er netop sang særligt godt for personer med dårligt mentalt helbred. Siden omkring årtusindskiftet har et stigende antal forskningsstudier undersøgt effekten af sang på folk med mentale udfordringer og fundet en lang række positive virkninger. Forskning udført af engelske forskere i en canadisk kontekst viste f.eks., at korsang kan hjælpe hjemløse og marginaliserede borgere til at genvinde såvel en følelse af individuel autonomi som følelsen af samhørighed med medmennesker og omverden (Bailey & Davidson 2005).

Det hænger sammen med sangens specielle karakter af både at være et deltagende og en præsenterende kunstart (Turino 2008): Ved at synge sammen med andre, kunne de marginaliserede borgere opnå en følelse af samhørighed – og ved at optræde med sang foran et publikum, fik deltagerne en tiltrængt følelse af, at deres stemme blev hørt for en gangs skyld – både i konkret og overført forstand.

I et stort kvalitativt studie af korsang med mentalt udfordrede påviste engelske forskere, at ifølge sangernes egen opfattelse er der mangfoldige fordele for helbred og velvære ved at synge i kor. Ifølge forfatterne kan sangens særlige effekt have at gøre med, at sang i modsætning til andre musikalske aktiviteter involverer kroppen direkte – stemmen er instrumentet. Endvidere påpeger forfatterne, at sang kan hjælpe mentalt udfordrede borgere til at opnå en vigtig følelse af social inklusion – fordi det at synge er en mere håndterbar måde at være sammen på end mange andre sociale aktiviteter, der f.eks. kræver samtale (Livesey et al. 2012).

Der er blevet foretaget en række forskningsreviews, dvs. systematiske gennemgange af, hvad forskningen siger om forbindelsen mellem sang og mentalt helbred. En af disse konkluderer, at selvom der er behov for mere forskning, ser gruppesang ud til at kunne forbedre helbredsmæssig livskvalitet, herunder angst og depression (Reagon et al. 2016). Et andet review konkluderede, at der er ”pålidelig evidens” for at musik og sang har positiv effekt på voksnes velvære (Daykin 2018). Selvom dette review tog sigte på musik mere generelt, påpegede forfatterne, at den positive effekt er særlig stærk for sang. Hvorfor udmærker lige netop sang sig blandt musikalske aktiviteter? Ifølge endnu et review er det fordi sang er en let tilgængelig udtryksform: Det er forholdsvist ligetil og fordringsløst at deltage i sangaktiviteter, fordi det ikke kræver særlige kognitive evner eller specielt udstyr (Clark & Harding 2012). Så sang er, ifølge et helt fjerde review, en ”lovende social intervention” for folk med mentale helbredsudfordringer (Williams et al. 2018.).

Ny dansk forskning i sang med mentalt udfordrede

Et helt nyt dansk studie bekræfter nu korsangs potentiale til at forbedre mentale problemer. Folkesundhedsforsker Janne Brammer Damsgaard og psykologiprofessor Svend Brinkmann har foretaget en kvalitativ undersøgelse af koret Sang for Sindet – et kor specifikt for folk med mentale udfordringer. Resultaterne viser, at korsang hjælper deltagerne på især to måder: Med at finde ind til deres individuelle ”mig” og med at forbinde sig med det kollektive ”os” (Damsgaard & Brinkmann 2022).

Det nye danske studie viste således, at korsang hjalp deltagerne med at kunne udtrykke følelser, der ellers er svære at udtrykke – f.eks. komplekse, traumatiske følelser. Samtidig er sang for deltagerne en måde at vokalisere sine følelser ud blandt andre – og dermed (gen-)forbinde sig med den anden og med gruppen. Så i en tid, da vi står overfor faldende mental sundhed, er der derfor et stort potentiale i at orientere sig mod mere korsang og fællessang.

Litteratur

  • Bailey, Betty A. & Jane W. Davidson. 2005. “Effects of Group Singing and Performance for Marginalized and Middle-Class Singers.” Psychology of Music 33 (3): 269–303.
  • Clark, Imogen & Katherine Harding. 2012. “Psychosocial outcomes of active singing interventions for therapeutic purposes: A systematic review of the literature.” Nordic Journal of Music Therapy 21 (1): 80-98.
  • Daisy Fancourt & Saoirse Finn. 2019. “What is the evidence on the role of the arts in improving health and well-being? A scoping review.” København: WHO Regional Office for Europe (Health Evidence Network (HEN) synthesis report 67).
  • Damsgaard, Janne Brammer & Svend Brinkmann. “Me and us: Cultivating presence and mental health through choir singing.” Scandinavian Journal of Caring Sciences.
  • Daykin, Norma et al. 2017. “What works for wellbeing? A systematic review of wellbeing outcomes for music and singing in adults.” Perspectives in Public Health 138 (1): 39-46.
  • Livesey, Laetitia et al. 2012. “Benefits of Choral Singing for Social and Mental Wellbeing: Qualitative Findings from a Cross-National Survey of Choir Members.” Journal of public mental health 11 (1): 10–26.
  • 2020. Kultur på recept – Tværgående evaluering. København: Sundhedsstyrelsen.
  • Reagon, Carly et al. 2016. “A mixed-method systematic review to investigate the effect of group singing on health related quality of life.” Complementary Therapies in Medicine 27: 1-11.
  • 2022. ”Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021.” København: Sundhedsstyrelsen.
  • Turino, Thomas. 2008. “Music as Social Life. The Politics of Participation.” Chicago and London: The University of Chicago Press
  • Williams, Elyse et al. 2018. “A systematic review of mental health and wellbeing outcomes of group singing for adults with a mental health condition.” The European Journal of Public Health 28 (6): 1035–1042.
Barn læser

0

Analysen kort

I moderne pædagogisk forskning arbejder man med begrebet “Literacy”. Literacy er en bredere samlebetegnelse, der ud over læse- og skrive-færdigheder eksempelvis også indbefatter barnets fonetiske opmærksomhed, dets fortælleevne samt evne til at bruge sproget i situerede sammenhænge.

Sang og sangaktiviteter har en positiv indflydelse på børns literacy, hvilket betyder, at det nemmere for børn at knække sprogkoden og deltage på lige fod med andre børn.

Forskning viser at sang og sangaktiviteter styrker børns literacy, hvilket:

  • har en positiv indflydelse på børnenes evne til at lære at læse og skrive.
  • skaber lige mulighed for deltagelse i hverdagen for mindre børn

I forbindelse med pædagogisk og didaktisk arbejde med børns læsning, skrivning, deltagelsesevne og følelse af medborgerskab er sang og sangaktiviteter en oplagt aktivitet, da det ikke kræver specielle redskaber og kan udføres af alle

Sang kan hjælpe børn med at tilegne sig gode læse- og skrivefærdigheder

I moderne pædagogisk forskning arbejder man med begrebet “Literacy”, der ikke kun dækker over børnenes evne til at læse og skrive. Det er i stedet en bredere samlebetegnelse, der ud over læse- og skrive-færdigheder eksempelvis også indbefatter barnets fonetiske opmærksomhed (altså evne til at adskille ordenes lyde), dets fortælleevne samt evne til at bruge sproget i situerede sammenhænge.

En række forskere, der har undersøgt sammenhængen mellem sang og literacy, har kunne påvise, at sangaktiviteter har en positiv indflydelse på børnenes evne til at lære at læse og skrive. På baggrund af en såkaldt metadata-analyse, der inkluderede 30 tidligere studier, kunne Jayne M. Stanley i 2008 således konkludere, at sangaktiviteter og musikalsk træning har en stærk positiv indflydelse på små børns læseparathed og evne til ordafkodning, og understøttede indlæring af gode læse og skrivefærdigheder

Der synes at være en bred vifte af årsager til netop denne sammenhæng. Eksempelvis danner sangaktiviteter ifølge Kathryn M. Smith tydelige og trygge rammer dels for børnenes tilegnelse af tekster, og dels for en styrkelse af den overføring fra tekst til tanke, som blandt andet er væsentlig for senere at kunne udvikle læse og skrive-kompetence. Også Lamb og Gregory har i “The relationship between music and reading in beginning readers” konstateret en sammenhæng mellem hvor dygtige elever i 1. klasse var til at læse, og deres evne til at skelne toner. Der er således en sammenhæng mellem evnen til at skelne mellem toner og evnen til at skelne mellem lyde (fonetik) i forbindelse med læsning.

Tidlig literacy skaber lige muligheder for deltagelse og øger medborgerskab

Sang kan altså være med til at understøtte børns sproglige udvikling. Forskning viser, at et tidligt fokus på literacy ikke kun styrker børns skrive- og læseevner, men også deres mulighed for lige deltagelse i hverdagen. Liv Gjems, der er professor i pædagogik har undersøgt hvordan børns sprogudvikling er forbundet med børns dannelse af medborgerskab. Gjems’ forskning tager afsæt i børns muligheder for deltagelse i samtale og dialoger som grundlag for tidlig literacy, og hun viser gennem sine analyser, hvordan voksne kan bruge denne viden til at skabe gode literacymiljøer i dagtilbud.

En af de største udfordringer for børn i vores dagtilbud er, at de skal dele de voksne med mange andre børn. Og fordi børns sproglige udvikling er tæt forbundet til deres deltagelsesmuligheder i hverdagen, så bliver de ofte store grupper af børn med få voksne en udfordring for børnene, siger Gjems. Hendes forskning viser, at de voksne har en tendens til at være mere talende end børnene i samtalerne, og hun ser, at børn, der taler meget, også får mere opmærksomhed og endnu mere taletid. I store grupper kan det være svært for nogle børn at få tid til at tænke sig om, at få spurgt eller fortalt, om det, der presser sig på. Gjems peger desuden på, at børn oftere bliver mødt med lukkede spørgsmål end med åbnende og nysgerrige spørgsmål. Det er således en udfordring for børnene at komme til orde og blive forstået, ligesom det ofte er ulige fordelt, hvem der får taletid, især i de større grupper af børn. Her kan et fokus på tidlig literacy være med til skabe lige deltagelsesmuligheder for alle børn i en børnegruppe, og dermed være med til at styrke deres følelse af medborgerskab og evne til deltagelse (Gjems, 2018).

Her er en liste over forskningslitteratur, der behandler sammenhængen mellem sang og musik og børns literacy

Anvari, Trainor m.fl (2002): Relations among musical skills, phonological procession and early reading ability in preschool children. Journal of Experimental Child Psychology, vol. 83/2, pp. 111-130.

Apfelstadt, J. (1984) Effects of Melodic Perception Instruction on Pitch Discrimination and Vocal Accuracy of Kindergarten Children. Journal of Research in Music Education 86: 10-17.

Bolduc, Jonathan (2008): The effects of music instruction on emergent literacy capacities among preschool children : a literature review I: Early Childhood Research & Practice

Bolduc, Jonathan (2012): Using Nursery Rhymes to Foster Phonological and Musical Processing Skills in Kindergarteners I: Creative Education

Corrigall, Kathleen A (2011), Associations Between Length of Music Training and Reading Skills in Children. I: Music Perception: An Interdisciplinary Journal

Darrow, Alice-Ann (2008): Music and Literacy I: General Music Today

Degé, Franziska (2015): Associations between musical abilities and precursors of reading in preschool aged children. I: Frontiers in psychology

Degé og Schwarzer (2011): The effect of a music program on phonological awareness in preschoolers I: Frontiers in psychology

Gjems, Liv 2018, Barns tilegnelse av tidlig litterasitet i barnehagen i forbindelse med samtaler, lek og lesing. Viden om Literacy 23: 28-35 https://videnomlaesning.dk/media/2413/23_liv-gjems.pdf

Gromko, J.E. (2005). The Effect of Music Instruction on Phonemic Awareness in Beginning Readers. Journal of Research in Music Education, 53(3), 199-209.

Herrera, Lucia (2011): Effects of phonological and musical training on the reading readiness of native- and foreign-Spanish-speaking children I: Psychology of Music

Lamb, S. og A. Gregory: The relationship Between Music and Reading in Beginning Readers. Educational Psychology, 13, nr. 1, 19-26.

Lucas, Jennifer R (2007): The Relationship of Musical Pattern Discrimination Skill and Phonemic Awareness in Beginning Readers, I: Contributions to Music Education

Smith, Kathryn M. (2014): Together in Song: Building Literacy Relationships with Song-based Picture books. Language and Literacy, 3

Standley, Jayne M. (2008): Does Music Instruction Help Children Learn to Read? Evidence of a Meta-Analysis Update: Applications of Research in Music Education November 2008 27: 17-32,

Tsang, Christine D (2011), Music Training and Reading Readiness, Music Perception: An Interdisciplinary Journal

Walton, Patrick (2014), Using Singing and Movement to Teach Pre-reading Skills and Word Reading to Kindergarten Children : An Exploratory Study I: Language and Literacy

ensom

0

Analysen kort

Uønsket ensomhed har store konsekvenser for de ca. 380.000 danskere, der oplever det, og det medfører en lang række konsekvenser for både sundhed og trivsel for både voksne og børn. I takt med at samfundet åbnes mere op, vil der være et forøget behov for at arbejde med at sænke den udbredte ensomhed blandt befolkningen.

Sang og sangaktiviteter hjælper med at skabe fællesskaber, samarbejde og empati og kan være med til at modvirke ensomhed.

Forskning viser, at sang og sangaktiviteter:

  • er en af de aktiviteter, der hurtigst kan skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen
  • forårsager en stigning i hormonerne oxytocin og beta-endorfin, der gør os gladere og mere villige til at samarbejde
  • fremmer empati og styrker pro-social adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed

I forbindelse med genåbningen af landet vil der være et behov for at skabe mindre ensomhed. Her vil sang og sangaktiviteter være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr og kan udføres af alle.

Sang modvirker ensomhed blandt børn og voksne

Ensomhed er et alvorligt nationalt sundhedsproblem. 12 % af de 16-29-årige føler sig ensomme, og ensomheden blandt unge har været stigende i en årrække. (Sundhedsstyrelsen, 2018; Lasgaard et al., 2019)

Blandt hele befolkningen er det 8 %, der føler sig ensomme. Det svarer til 380.000 danskere, der føler sig uønsket alene.

Forekomst af ensomhed

Nyere forskning har dokumenteret, at langvarig ensomhed er et alvorligt problem, som har betydelige konsekvenser for både sundhed og trivsel. Et voksende antal studier peger blandt andet på, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekar-sygdomme, træthed, smerter, søvnforstyrrelse og depression. I tråd hermed viser en metaanalyse af dødelighedsstudier, at ”utilstrækkelige sociale relationer” (herunder ensomhed, isolation og en lav grad af social støtte og integration) øger risikoen for tidlig død – og at konsekvenserne for den enkelte i forhold til dødelighed er tilsvarende eller større end ved velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet (Lasgaard et al., 2015).   

For børn og unge er ensomhed forbundet med depression, angst, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, helbredsproblemer, dårlig faglig og social skoletrivsel, skolefrafald, spiseforstyrrelser, selvskade og selvmord (Ottosen, 2018; Lasgaard et al., 2019; Lasgaard et al., 2019; Holt-Lundstad, 2015).

Sang giver fællesskab

Ensomhed er et alvorligt nationalt trivsels- og sundhedsproblem for alle aldersgrupper. Forskning viser dog, at sang kan modvirke ensomhed og kan være med til at skabe fællesskaber og en følelse af tilhørsforhold. At synge sammen med andre kan føles som at kaste sig ud i det brusende hav og at lade sig omslutte og opsluge af musikken og på den måde knytte bånd med de andre, der i dette nu oplever det samme som en selv. Der er for de fleste ingen tvivl om, at sang giver fællesskab. Men hvordan? Det har en række forskere set nærmere på.

I 2015 satte en gruppe forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford sig for at undersøge, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker, der ikke kendte hinanden i forvejen. Over en periode på 7 måneder afviklede de en række aftenskolehold, og undersøgte i den forbindelse, hvor tæt en række personer følte sig knyttet til de andre i gruppen, hvis de henholdsvis sang sammen eller tog et kunst- eller forfatterkursus. Resultatet af undersøgelsen viste, at fællesskabet blandt de syngende udviklede sig hurtigere end det fællesskab, der viste sig i forbindelse med de andre aktiviteter.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab, skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft blandt mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber. Forfatterne argumenterer endvidere for, at sang som en universel menneskelig aktivitet, der eksisterer uafhængig af tid og geografisk sted, netop har udviklet sig for at knytte større grupper af relativt fremmede tættere sammen på en effektiv måde.

Og dette gælder for børn såvel som for voksne. Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn – selv hvis de endnu ikke har et fællessprog. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de social relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene. På den måde kan sang medvirke til at knytte børnene sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Her kan du læse mere om sang og fællesskab

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow  of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain  threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Her kan du læse om mere om ensomhed:

Holt-Lundstad, J. et al. (2015): “Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review.” Perspectives on Psychological Science, 10(2): 227-237

Baby griner

0

Analysen kort

De første 1000 dage af et barns liv har afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel, både nu og her, og fremadrettet. Sang og sangaktiviteter styrker små børns trivsel og tilknytning, og er med til at skabe de første spæde spirer af barnets identitetsdannelse og sproglæring.

Forskning viser bl.a. at sang og sangaktiviteter:

  • styrker barnets tidlige kommunikation og emotionelle udvikling
  • medvirker til at regulere små børns kortisolniveau og arousal
  • styrker små børns identitetsudvikling og følelse af at høre til
  • understøtter sprogindlæring og social inklusion
  • medfører færre gråd-episoder, bedre nattesøvn og mindre stress for nybagte mødre.

I forbindelse med forældreunderstøttende aktiviteter og det pædagogiske arbejde i dagtilbud, er sang en oplagt aktivitet, da det ikke kræver specielle redskaber og kan udføres af alle. Sang kan derudover indgå som en del af løsningen for udfordrede familier, da det kan hjælpe forældre og børn med at skabe trivsel og tilknytning.

Sang øger trivsel og tilknytning for de allermindste

De første 1000 dage af et barns liv har afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel, både nu og her, og fremadrettet. Det handler både om forholdene i familien og dagtilbuddet. Det er alle de centrale sider af livsfundamentet der grundlægges i disse første 3 år: Kan jeg stole på andre? Kan jeg trygt udforske min omverden? Er jeg noget værd? Er mit bidrag værdsat? Kan jeg finde ud af noget? Kan jeg være en del af et fællesskab? Er jeg en der kan lære noget?

Danmark har absolut verdensrekord i at sende vores børn tidligt i dagtilbud. Her er der brug for nærhed og tryghed, for at små børn kan trives, lære og udvikle sig. Børnehverdagen kan være hektisk, og selv om de fleste har det godt, er der mulighed for forbedringer, både der hvor børnene bliver passet i dagtimerne og i familierne.

Mellem små børn og deres voksne er sang den direkte vej til at skabe tryghed, samhørighed og vise omsorg. Når man synger eller bliver sunget for, stiger produktionen af oxytocin. Det gør os mere empatiske, tillidsfulde, hjælpsomme og giver os lyst til at være sammen med andre. Den samme effekt ses ved hudkontakt, og når vi spiser sammen. Samtidig reducerer sang mængden af kortisol, som indikerer stressniveauet hos både barn og voksen.

Gennem tiden og på tværs af kulturer har det at synge været en integreret del af omsorgen for de allermindste. Det har været det naturlige redskab at gribe, når barnet skulle mærke omsorg og kærlighed, trøstes og beroliges eller når der lægges op til vild og sjov leg. Og forskningen viser da også, at sangen understøtter trivsel og tilknytning og hjælper det lille barn med at mærke og udtrykke følelser og lære at indgå i sociale sammenhæng.

145877448_l

Sang giver trivsel og nære relationer

At synge vuggeviser synes at være et nærmest instinktiv del af forældreskabet, selvom den konkrete kulturelle kontekst selvfølgelig er afgørende for hvilke sange der vælges. Men selv om sangene er forskellige, så understreges vuggevisens – omsorgssangens – universalitet af, at netop denne type sang er genkendelig på tværs af kulturer. Således viste en undersøgelse fra 2018 med deltagere fra 60 lande, at forsøgspersonerne havde nemt ved at genkende vuggeviser fra selv meget fremmede kulturer. (Mehr m.fl., 2017)

Vuggevisen går på tværs af alle kulturer. Sangen ligger instinktivt i os, og knytter barnet til den voksne. Dette understreges også af Giuseppina Persicos forskningsprojekt om ”Maternal singing of lullabies during pregnancy and after birth”. I denne undersøgelse blev gravide mødre tilfældigt delt i to grupper – den ene gruppe blev instrueret i at synge for babyen både under graviditeten og efter fødslen, mens den anden gruppe ikke fik nogen særlig instruktion. Resultaterne viser, hvilken forskel sang som omsorg kan gøre. 3 måneder efter fødslen rapporterede de syngende møder færre gråd-episoder, bedre nattesøvn og mindre stress. De oplevede også en stærkere bonding eller samhørighedsfølelse med det lille barn. Som Lisa Bonnár, der har en doktorgrad i vuggeviser helt kort siger, er ”vuggevisen det ultimative vidnesbyrd på din kærlighed. Man synger simpelt hen sin omsorg ud”.

Men hvordan påvirker sangen barnet? Ved University of Toronto lavede man i 2003 en undersøgelser, hvor man tog spytprøver fra babyer før og efter deres mødres sang. Spyttet testede man for hormonet kortisol – et stresshormon, som har mange forskellige funktioner i kroppen. Resultatet af undersøgelsen viste, at hvis babyen i udgangspunktet havde et lavt kortisolniveau, steg det lidt, når moderen sang, mens det faldt hos de babyer, der som udgangspunkt havde de højeste kortisolniveau. På baggrund heraf konkluderede forskerne, at sangen medvirkede til at regulere babyernes arousal, der er et udtryk for graden af vågenhed og bevidsthedsniveauet hos barnet (Shenfield, 2003). Tilsvarende har en helt ny undersøgelse vist, at en omsorgsgiver kan påvirke et lille barns humør og arousal ved at synge den samme sang (”Twinkle, Twinkle, Little Star”) med enten legende med en lys og høj stemmeføring og en hurtig og tydelig rytme eller beroligende med en dybere, mere stille sang (Cirelli, 2020). Sat på spidsen betyder det altså, at barnet forstår sang før det har et sprog af ord.

Den danske forsker Ulla Holck bemærker også, at barnet allerede som spæd er en aktiv og selektiv lytter, der retter opmærksomheden mod meningsbærende lydmønstre frem for enkeltstående lyde. Ifølge Holck vil de allertidligste lydimitationer allerede fra 6 ugers alderen udvikle sig til små lyddialoger mellem forældre og barn – dialoger, som har en udpræget rytmisk karakter. Når spædbarnet kan indgå i dialoger skyldes det evnen til at fange pulsen i samspillet og derved forudsige ”hullerne” i forældrenes sange. Denne inter-timing med forældre og andre omsorgspersoner udvikler barnets kommunikative evner, og allerede fra 6-måneders alderen kan barnet ”synge med” i slutningen af verselinjer eller hvor der en længere tone/vokal eller pause i børnerim og børnesange (Holck, 2008).

En væsentlig del af den tidlige kommunikation handler om at kunne dele følelser og at føle sig knyttet til andre. Når det tidlige samspil har så markante musikalske træk, er det oplagt, at dette bringes med ind i det pædagogiske arbejde – også med de mindste børn.

Group Of Mothers With Babies At Playgroup

Sang i dagpleje og vuggestue

Identitet og sociale relationer

Identitet og identitetsudvikling er helt grundlæggende relationelt, og det at ”høre til” i sociale sammenhænge er en væsentlig del af udviklingen i de år, hvor børnene går i dagpleje og vuggestue. Sang kan bidrage både til børnenes udvikling af personlig identitet og til at føle, at de ”hører til” – også i sociale sammenhænge uden for forældre-barn relationen.

Undersøgelser viser således, at sang kan forstærke børnenes følelse af at høre til i en gruppe – fx i en dagpleje og en vuggestue. Det kan bidrage til deres udvikling af identitet, af samhørighed med andre og kommunikative evner. Sang kan således understøtte og styrke børnenes relationer – både til voksne og til andre børn og derved deres fornemmelse for egen identitet og tilhørsforhold til de andre. (Niland, 2015). Også Barretts undersøgelse konkluderer, at sang understøtter tidligt identitetsarbejde og børnenes fornemmelse for selv (Barrett, 2011), mens Nichols påpeger, at sang kan medvirke til at støtte børnenes emotionelle udvikling idet børnene gennem sang og det at lytte til musik kan undersøge og udtrykke deres følelser og humør (Nichols, 1997).

Norske Nora Kulset har undersøgt virkningen af at synge med børn med et andet modersmål end majoriteten, og på det helt generelle  plan konkluderer hun, at det at skabe musik sammen understøtter social inklusion i det hele taget, idet musik kan fungere som et middel til kommunikation mellem børn trods sprogbarrierer eller evt. manglende sprog.

Sang er endvidere noget man deler uden selv af føle, at man må give afkald på noget (som det kan gøres sig gældende med legetøj), hvilket fordrer en positiv interaktion med andre (Parlakian, 2010), mens Koury konkluderer, at børn der arbejder med musik har bedre selvregulering og bruger fx det at nynne som en strategi, der kan hjælpe dem til behovsudsættelse og selvregulering (Koury, 2011). 

Kommunikation og sprogudvikling

Sang og musik kan også understøtte sprogindlæringen. Det giver børnene mulighed for at udtrykke deres ideer og kommunikere med andre på måder, der rækker ud over et måske begrænset ordforråd. Derudover kan det styrke netop deres ordforråd og især deres semantiske forståelse – altså deres forståelse af, hvad ordene betyder (Winters 2014).

På den måde kan sangen give børnene et ekstra værktøj til at udtrykke sig og stilladserer deres sproglige udvikling, hvilket også Kulset finder frem til i sin undersøgelse. Hun viser således, hvordan de etniske børn startede med at synge norsk lang tid før de startede med at tale det (Kulset).

Sang giver børnene en række kommunikative ressourcer som tekst, gestik, rytme, repetition osv. Disse ressourcer kan de bruge til at udtrykke sig og til at det bliver nemmere at deltage i sociale sammenhænge. Det er ikke nødvendigt, at alle børn er på det samme sproglige udviklingstrin for at de kan deltage i sangaktiviteter – de kan deltage på egne præmisser og samtidig føle sig som en del af fællesskabet og udvikle sig (Kultti 2012).

Her kan du læse mere

Barrett, Margaret S (2011): Musical narratives: A study of a young child’s identity work in and through music-making. Psychology of Music, Bind 39, Hæfte 4, Side 403 – 423

 

Bonnár , Lisa (2015): Lullaby-singing and its human Bildung potential. Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 16.

 

Cirelli, Laurea m..fl: (2020): Effects of Maternal Singing Style on Mother-Infant Arousal and Behavior, Journal of Cognitive Neuroscience

 

Degé og Schwarzer (2011): The effect of a music program on phonological awareness in preschoolers I: Frontiers in psychology

 

Holck, Ulla: Kommunikativ musikalitet, 2008, Kognition og Paedagogik, 18(70), 68-77.

 

Koury, Amanda (2011), Singing One’s Way to Self-Regulation: The Role of Early Music and Movement Curricula on Private Speech, Early Education & Development

 

Kulset, Nora: Singing in the multicultural kindergarten leads to second language acquisition and social inclusion. Explained by the OPERA hypothesis.

 

Kultti, Anne (2012): Singing as language learning activity in multilingual toddler groups in preschool, Early Child Development and Care, Volume 183 2013 – Issue 12

 

Mehr, Samuel m. fl. (2018): Form and Function in Human Song, Current Biology vol. 28.

 

Nichols, Betsy L; Honig, Alice S (1997): Music teaches children about themselves and others. Early Childhood Education Journal, Bind 24, Hæfte 4, Side 213 – 216

 

Niland, Amanda (2015): ‘Row, row, row your boat’: singing, identity and belonging in a nursery. International Journal of Early Years Education, Bind 23, Hæfte 1, Side 4 – 16.

 

Parlakian, Rebecca; Claire Lerner (2010): Beyond Twinkle, Twinkle: Using Music with Infants and Toddlers. YC Young Children, Bind 65, Hæfte 2, Side 14 – 19

 

Persico, Giuseppina  (2017): Maternal singing of lullabies during pregnancy and after birth: Effects on mother–infant bonding and on newborns’ behaviour. Concurrent Cohort Study

 

Putkinen, V (2013): Informal musical activities are linked to auditory discrimination and attention in 2–3‐year‐old children: an event‐related potential study, European Journal of Neuroscience

 

Shenfield, Tali m.fl. (2003): Maternal Singing Modulates Infant Arousal. Psychology of Music.

 

Strait, Dana (2011): Playing Music for a Smarter Ear: Cognitive, Perceptual and Neurobiological Evidence. Music Perception: An Interdisciplinary Journal

 

Winters, Kari-Lynn; Shelley Griffin (2014): Singing is a Celebration of Language: Using Music to Enhance Young Children’s Vocabularies. Language and Literacy, Bind 16

Stresset kvinde

0

Analysen kort

Stress er en stor udfordring i samfundet i dag og har alvorlige konsekvenser for de individer og familier, der berøres af sygdommen. Coronakrisen har medført et stort pres på arbejdspladser og i familieliv med øget stress som følge. Sang og sangaktiviteter modvirker stress og øger livskvalitet og psykisk velbefindende.

Forskning viser bl.a. at sang og sangaktiviteter:

  • sænker stresshormonet kortisol, der ses hos mennesker med langvarig stress
  • forøger forekomsten af immunglobulin A, der forbedrer immunforsvaret overfor infektionssygdomme
  • udløser endorfiner og oxytocin, der skaber velvære og tryghed
  • medfører en følelse af højere livskvalitet for mennesker der synger i kor sammen

I forbindelse med forebyggende tiltag og behandlingsforløb for stressramte er sang en oplagt aktivitet, da det ikke kræver specielle redskaber og kan udføres af alle.

Sang som middel mod stress

Stress er en stor udfordring i samfundet i dag og har alvorlige konsekvenser for de individer og familier, der berøres af sygdommen. Andelen af voksne danskere med et højt stressniveau er steget fra 21 % i 2010 til 25% i 2017. Det er især kvinder, der rammes af stress: I 2017 havde 29 pct. af kvinderne et højt stressniveau, mens det samme gjaldt for 21 pct. af mændene. Stress har også en betydelig social slagside: Mens knap hver femte i beskæftigelse har et højt stressniveau, gælder det omkring halvdelen blandt arbejdsløse, førtidspensionister eller mennesker, der på anden vis er uden for arbejdsmarkedet (Sundhedsstyrelsen, 2018).

Det anslås at 430.000 danskere oplever symptomer på alvorlig stress hver dag, og at sygefravær på grund af arbejdsbetinget stress koster det danske samfund over 27 mia. kr. årligt (Stressforeningen, 2021).

Forekomst_af_stress

Andelen af Danskere over 16 år med ”højt stressniveau” målt ved Cohens Perceived Stress Scale (PSS). Fra rapporten Danskernes Sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 2018).

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517

Sang sænker stress

I en tid, hvor hverdagen af mange opleves som fragmenteret og presset, er der brug for balance og åndehuller. For noget som ikke stiller yderligere krav men skaber ro og sammenhæng. Mange har erfaret, at sang og særligt det at synge sammen er et svar på dette.

Undersøgelser fortaget af blandt andre Robert Becks forskergruppe fra University of California og Gunter Kreutz fra Johann Wolfgang Goethe universitetet i Frankfurt am Main viser, at korsang kan sænke kortisol-niveauet i kroppen og samtidigt forøge forekomsten af immunglobulin A (IgA). Kortisol er et hormon, der forhøjet hos folk, der lider af langvarig stress, hvilket kan medføre en række alvorlige sygdomme og øge risikoen for blodpropper og hjertestop, mens IgA er et antistof, som spiller en rolle for kroppens modstand mod forskellige infektionssygdomme. Disse forskningsresultater indikerer derfor, at sang kan virke afstressende for kroppen, og det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at passiv lytning til musik tilsyneladende ikke har den samme virkning. Det er den aktive deltagelse – at man bruger sin krop til at synge med, som medfører en sænkning af kortisol og stigning i IgA-niveauet.

 

Sang skaber livskvalitet og velvære

En række studier indikerer, at korsang/deltagelse i sangfællesskaber helt overordnet højner livskvalitet. Johnson (m.fl.) finder en statistisk signifikant sammenhæng mellem at synge i kor og en generelt højere livskvalitet. For kvinder især psykisk velbefindende, for mænd især de sociale relationer. Jo større glæde ved korsang, jo større betydning for livskvaliteten mens også Stephen Clift m.fl påviser med et meget stort respondentgrundlag (n= 1124) i tre lande (England, Tyskland og Australien) en statistisk signifikant sammenhæng mellem korsang og psykisk velbefindende og livskvalitet mere generelt.

En svensk forskergruppe under ledelse af Björn Vickhoff fra Göteborg Universitet har ligeledes påvist, at den ydre synkronisering, der foregår, når man synger sammen, modsvares af en indre synkronisering af vejrtrækningen og hjerterytme. Ifølge Vickhoff bidrager det at opleve denne form for fysisk synkronisitet til at styrke koordinationen og samhørigheden mellem mennesker, og man får styr på vejrtrækning og hjerterytme. Den afstressende virkning, som sang ledsages ofte af en følelse af velvære. Også denne tilstand har ikke blot en psykologisk men også en helt konkret biokemisk årsag. Følelsen kommer blandt andet fra endorfiner, som frigøres når man synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin, og er blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke. Sang forårsager endvidere en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin, der populært kaldes kærligheds- eller tilknytningshormonet, og har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden. Stigningen i oxytocin-niveauet kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for tilknytning og fællesskab mellem mennesker.

Forskningsoversigt

Livskvalitet

  • Clift & Hancox (2010): The significance of choral singing for sustaining psychological wellbeing: findings from a survey of choristers in England, Australia and Germany. I: Music Performance Research
  • Johnson m.fl. (2013): Quality of life (QOL) of older adult community choral singers in Finland. I Int Psychogeriatr.

 

Synkronisering af korsangeres hjerterytme:

  • Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

 

Kortisol og IgA:

  • Beck, R. J. (2000) Choral Singing, Performance Perception, and Immune System Changes in Salivary Immunoglobulin A and Cortisol. I: Music Perception
  • Kreutz, G. (2004): Effects of Choir Singing or Listening on Secretory Immunoglobulin A, Cortisol, and Emotional State. I: Journal of Behavioral Medicine

 

Endorfiner og oxytocin:

  • Dunbar m.fl (2012): Performance of music elevates pain threshold and positive affect: implications for the evolutionary function of music. I: Evolutionary Psychology
  • Grape, C. m.fl. (2003): Does singing promote well-being?: An empirical study of professional and amateur singers during a singing lesson. I: Integrative Physiological and Behavioral Science
  • Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

 

Sundhedsstyrelsen (2018): Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017  25-28

Stressforeningen (2021): Tal og fakta om stress. http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/

boern_der_synger

0

Analysen kort

I takt med, at skoler og uddannelsesinstitutioner i denne kommende tid genåbner, vil der være et forøget behov for at arbejde med børn og unges mentale sundhed og sociale tilhørsforhold og trivsel.

Sang og musikalske aktiviteter hjælper børn, unge og voksne til bedre mental trivsel og til at føle sig som en del af et fællesskab.

Forskning viser bl.a., at sang og musik:

  • fremmer fællesskab og modvirker ensomhed
  • frigør endorfiner, der blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke.
  • forårsager en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden.
  • indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati og prosocial adfærd hos børn
  • reducerer stress

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter.

Sang og sangaktiviteter får trivslen op i skolen

Den mentale mistrivsel blandt børn og unge er stigende: Flere unge bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som fx angst, depression, spiseforstyrrelse, og flere føler sig ensomme og nedtrykte. Det viser en rapport om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10 til 24 år, som Vidensråd for Forebyggelse udgav i november 2020. Disse resultater er fra før coronapandemien, og meget tyder på, at pandemien har accelereret disse tendenser. Således viser bl.a. en rapport om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown, at de unge er blevet mere ensomme.

Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)
Kilde: Børns Vilkår (2020): Om unges bekymringer, savn og skolegang under lockdown; Københavns Universitet (2020)

Når skoler og uddannelsesinstitutioner nu genåbner, synes det derfor påkrævet at igangsætte aktiviteter med et særligt fokus på at fremme trivsel og inkluderende fællesskaber og modvirke ensomhed og nedtrykthed hos børn og unge.

Fællesskab

I artiklen The power of music: Its impact on the intellectual, social and personal development of children viser Susan Hallam  fra Institute of Education, University of London, at hvis man inkluderer musik i undervisningen i skolen så styrker man de sociale bånd mellem eleverne og de bliver bedre til at aflæse hinanden og agere mere socialt. Musikalske aktiviteter reducerer tilsyneladende også aggression og øger selvkontrollen hos børn og unge.

Dette ligger i fin forlængelse af konklusionerne en række forskere fra ”Department of Experimental Psychology” ved universitet i Oxford, der i 2015 undersøgte, hvordan de hurtigst kunne skabe en følelse af fællesskab mellem mennesker. Her fandt de frem til, at det var i forbindelse med fælles sang, at de deltagerne hurtigst udviklede tilhørsforhold og venskabelige følelser overfor hinanden.

Årsagen til, at sang tilsyneladende fremkalder fællesskab og venskab skal ifølge forskerne for det første findes i, at sang forudsætter, at man arbejder synkront – alt man gør noget på sammen tid. Undersøgelser peger også på, at sang forårsager en stigning i forskellige hormoner (oxytocin og beta-endorfin), der gør os gladere og mere villige til at samarbejde. Sang fungerer på den måde som et udmærket redskab til skabe social sammenhængskraft og kan på den måde understøtte opbyggelsen af nye venskaber.

Den norske forsker Nora Kulset har studeret, hvordan sang skaber venskab blandt børn. Hun peger på, hvordan sang indeholder en række komponenter, som fx imitation, synkronisering, delt intentionalitet og fælles følelsesmæssige oplevelser, der tilsammen fremmer empati mellem børnene. Også Sebastian Kirschner påpeger i sin forskning, hvordan sangaktiviteter styrker de sociale relationer og fremme den han kalder ”pro-social” adfærd – fx samarbejde og hjælpsomhed blandt børnene.

På den måde kan sang medvirke til at knytte børn og unge sammen, så alle har mulighed for at blive en del af fællesskabet.

Mental trivsel

Hallam konkluderer også, at ‘music has a particular role in the reduction of stress and anxiety’ og bidrager på den måde til at styrke børn og unges mentale trivsel. Det samme peger Schellenbergs undersøgelse ‘Group Music Training and Children’s Prosocial Skills’, viser hvordan det at spille musik sammen udvikler unge menneskers selvfølelse og selvtillid. Samtidig kan musikken medvirke til at reducere stress og styrke børn og unges resiliens, som er et væsentligt element i et godt mentalt helbred.

Anbefaling: Musik med afstand

I forbindelse med den delvise genåbning af skole og ungdomsuddannelser er der stort fokus på udendørs aktiviteter. Her kan sang være en oplagt aktivitet, da det ikke kræver særligt udstyr at initiere sangaktiviteter. I den forbindelse har Sangens Hus udviklet en række sang om musikaktiviteter, som tager højde for smitterisiko, og som det, for en stor dels vedkommende, er muligt hvis ikke oplagt at tage med udenfor.

Litteraturoversigt

Bungay, H. & Vella-Burrows, T. (2013). The Effects of Participating in Creative Activities on the Health and Well-Being of Children and Young People: A Rapid Review of the Literature. Perspectives in Public Health, 133(1), 44-52. doi: 10.1177/1757913912466946.  

Grape,  C.,  Sandgren,  M.,  Hansson,  L.-O.,  Ericson,  M.,  &  Theorell,  T.  (2002). Does  singing  promote  well-being?:  An  empirical  study  of  professional  and  amateur  singers  during  a  singing  lesson.  Integrative  Physiological  &  Behavioral  Science ,  38 (1),  65– 74.  doi:10.1007/BF02734261

Hallam (2015) The Power of Music.  

Keeler,  J.  R.,  Roth,  E.  A.,  Neuser,  B.  L.,  Spitsbergen,  J.  M.,  Waters,  D.  J.  M.,  &  Vianney,  J.-M.  (2015):  The  neurochemistry  and  social  flow of  singing:  bonding  and  oxytocin.  Frontiers  in  Human  Neuroscience ,  9 (Article),  518.  doi:10.3389/fnhum.2015.00518

Kreutz,  G.  (2014):  Does  singing  facilitate  social  bonding?  Music  &  Medicine ,  6 (2),  51– 60.

Kirschner, Sebastian m.fl. (2010): Joint music making promotes prosocial behavior in 4-year-old children, Evolution and Human Behavior, Volume 31, Issue 5, September, Pages 354–364

Kulset, Nora Bilalovic. (2020): Singing – a pathway to friendship, empathy and language in children from different backgrounds. The Routledge Companion to Interdisciplinary Studies in Singing, Volume II: Education.

Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science

Peijie Ye m. fl (2020): Music-based intervention to reduce aggressive behavior in children and adolescents A meta-analysis. 

Schellenberg, et al. (2015): “Group Music Training and Children’s Prosocial Skills”

Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

Weinstein,  D.,  Launay,  J.,  Pearce,  E.,  Dunbar,  R.  I.  M.,  &  Stewart,  L.  (2016).  Singing  and  social  bonding:  Changes  in  connectivity  and  pain threshold  as  a  function  of  group  size.  Evolution  and  Human  Behavior,  37  (2),  152– 158.  doi:10.1016/j.evolhumbehav.2015.10.002

Wrangsjö, B. & Trondalen, G. (2012). Barn, musik och hälsa; om självutveckling och känslohantering (s. 3–28). I Barn, musikk, helse, NMH-publikasjoner (trykt utg.) 2012:3; Skriftserie fra Senter for musikk og helse (trykt utg.) antologi nr. 5.

Rapporter:

Wellbeing in the age of COVID-19 (Happiness Research Institute, 2020).

Ingen børn og unge skal stå uden for fællesskaber (Partnerskabet om udsatte børn og unge under COVID-19, 2020).

Børn og unges mentale helbred (Vidensrådet for Forebyggelse, 2020).

Arts, Health and Wellbeing https://culturallearningalliance.org.uk/wp-content/uploads/2018/04/Arts-Health-and-Wellbeing-Briefing.pdf

Hånd holder hjerne

0

Når man synger, bruger man kroppen til at danne lyd – man bruger så at sige kroppen som sit musikinstrument. Dette virker som en banal konstatering, men ved nærmere eftertanke er dette på overfladen indlysende faktum ganske fascinerende. Når man synger, anvendes kroppen til at producere lyd, men sang virker også tilbage på kroppen på ganske overraskende måder, og påvirker den på både fysiologisk og biokemisk plan. Dette gælder især når man synger med andre, og der opstår harmoni i både bogstavelig og overført betydning.

Når hjerter slår i takt

En svensk forskergruppe under ledelse af Björn Vickhoff fra Göteborg Universitet har således påvist, at den ydre synkronisering, der foregår, når man synger sammen, modsvares af en indre synkronisering af vejrtrækningen og hjerterytme. Ifølge Vickhoff bidrager det at opleve denne form for fysisk synkronisitet til at styrke koordinationen og samhørigheden mellem mennesker. Sangen kan på den måde delvist ophæve grænsen mellem de enkelte sangere og deres individuelle krop, så koret føles og fremstår som en samlet organisme med en egen puls.

Sang som anti-stress-middel

Andre undersøgelser fortaget af blandt Robert Becks forskergruppe fra University of California og Gunter Kreutz fra Johann Wolfgang Goethe universitetet i Frankfurt am Main påviser også, at korsang kan sænke kortisol-niveauet i kroppen og samtidigt forøge forekomsten af immunglobulin A (IgA). Kortisol er et hormon, der forhøjet hos folk, der lider af langvarig stress, hvilket kan medføre en række alvorlige sygdomme og øge risikoen for blodpropper og hjertestop, mens IgA er et antistof, som spiller en rolle for kroppens modstand mod forskellige infektionssygdomme. Disse forskningsresultater indikerer derfor, at sang kan virke afstressende for kroppen, og det er i denne forbindelse bemærkelsesværdigt, at passiv lytning til musik tilsyneladende ikke har den samme virkning. Det er den aktive deltagelse – at man bruger sin krop til at synge med, som medfører en sænkning af kortisol og stigning i IgA-niveauet.

Sang som en vej til velvære og lykke

Den afstressende virkning, som sang har, kan mange nikke genkendende til – og den ledsages ofte af en følelse af velvære og måske endda noget, der nærmer sig lykkerus eller eufori. Også denne tilstand har ikke blot en psykologisk men også en helt konkret biokemisk årsag. Følelsen kommer blandt andet fra endorfiner, som frigøres når man synger. Endorfiner fungerer som kroppens eget morfin, og er blandt andet kendetegnet ved at indgyde en følelse af velvære og lykke. Sang forårsager endvidere en stigning i oxytocin-niveauet. Oxytocin, der populært kaldes kærligheds- eller tilknytningshormonet, frigøres også i forbindelse med amning og sex, og har betydning for menneskers tillid og følelse af tilknytning til hinanden. Stigningen i oxytocin-niveauet kan være en forklaring på, hvorfor netop sang har vist sig som en effektiv katalysator for tilknytning og fællesskab mellem mennesker.

Hjerter slår i takt. Humøret løftes og men føler sig på alle planer i harmoni med de andre sangere. Når man synger, er kroppen aktivt involveret og påvirkes på et utal af måder, og de kropslige reaktioner på sang er med til at gøre det til en både afstressende, fornøjelig og fællesskabsskabende aktivitet.

Hvis du har lyst til at læse mere om de videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for denne artikel, kan du starte her:

 Synkronisering af korsangeres hjerterytme:

  • Vickhoff, B. m.fl (2013): Music structure determines heart rate variability of singers. I: Frontiers in Psychology

 Kortisol og IgA:

  • Beck, R. J. (2000) Choral Singing, Performance Perception, and Immune System Changes in Salivary Immunoglobulin A and Cortisol. I: Music Perception
  • Kreutz, G. (2004): Effects of Choir Singing or Listening on Secretory Immunoglobulin A, Cortisol, and Emotional State. I: Journal of Behavioral Medicine

Endorfiner og oxytocin:

  • Dunbar m.fl (2012): Performance of music elevates pain threshold and positive affect: implications for the evolutionary function of music. I: Evolutionary Psychology
  • Grape, C. m.fl. (2003): Does singing promote well-being?: An empirical study of professional and amateur singers during a singing lesson. I: Integrative Physiological and Behavioral Science
  • Tarr, B. m.fl (2014): Music and social bonding: “self-other” merging and neurohormonal mechanisms. I: Frontiers in Psychology

Tilknytning og fællesskab mellem mennesker:

  • Pearce m.fl (2015): The ice-breaker effect: singing mediates fast social bonding. I: Royal Society Open Science
Syngesygehuse

0

I Tyskland har man længe brugt det at synge som en helende egenskab i forbindelse med både fysisk og psykisk sygdom og sammenhængen derimellem. Der findes mere end 60 såkaldte synge-sundhedscentre i Tyskland, hvoraf de 28 er deciderede syngesygehuse. Også andre steder i Europa er man ved at få øjnene op for sangens sundhedsfremmende egenskaber.

 

I blandt andet Tyskland har man en lang tradition for at anerkende og dyrke sangens sundhedsfremmende og terapeutiske virkning. Dette har ført til dannelsen af foreningen Singende Krankenhäuser eller på dansk: Syngende sygehuse. Ifølge en hjemmeside for sammenslutningen af Singende Krankenhäuser baserer behandlingsformerne sig på videnskabelig forskning og har gode resultater.

Rent fysiologisk er det for eksempel parametre som hjerterytme, stemmens vibrationer og udskillelsen af tilknytnings-hormonerne oxytocin og endorfin, der kan have sundhedsfremmende virkninger. Hvis man er interesseret i den forskning, som ligger til grund for Singende Krankenhäuser, kan man her se interviewet her med professor Grenville Hancox, der forsker i sang og sangens effekter ved Sidney de Haan Centre for Arts and Health ved Canterbury Universitet.

 

Videnskabelig forskning

På Singende Krankenhäuser dyrker man typisk korsang for både patienter og personale, og det har vist sig, at sangen kan hjælpe begge grupper til mere livsglæde, et reduceret forbrug af smertestillende medicin og færre symptomer på depression mv.

Den erfaring, som patienter og ansatte har gjort sig, underbygges af resultater af kontrollerede, randomiserede studier fortaget ved Sidney de Haan Centre for Arts and Health ved Canterbury Universitet, som også slår fast, at sang har en række positive effekter for mange forskellige patientgrupper. På instituttet har man endvidere udgivet en række rapporter, der påviser sangs positive helbredsmæssige effekter på forskellige områder som f.eks. demens, KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom), psykisk sårbarhed og Parkinsons.

Også andre steder i verden har man fået øjnene op for sangens terapeutiske egenskaber og den videnskabelige forskning, der ligger bag.

I England arbejder man f.eks. med begrebet “Singing Medicine” – bl.a. på Birmingham Children’s Hospital.

 

Kultur på recept og revalidering gennem sang

Herhjemme har vi endnu ikke deciderede syngesygehuse, men man har i udvalgte danske kommuner i perioden 2016-2019 eksperimenteret med effekten af at udskrive kultur på recept til borgere med let til moderat depression, stress og angst. Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside oplevede otte ud af ti deltagere, at deres helbred blev forbedret efter et 10 ugers forløb.

I Roskilde Kommune kører man desuden p.t. projektet LYD PÅ, hvor man undersøger en eventuel revaliderende effekt af sangfællesskaber i forhold til socialt udsatte borgere.

– Vi vil gerne bringe sang ind i den helende proces i forhold til borgere, der er i berøring med den kommunale socialpsykiatri, siger socialchef Christine Vendel Jensen fra Roskilde kommune.

Målsætningen er ikke nødvendigvis en raskmelding af den enkelte, eller at få arbejdsløse i fuld beskæftigelse, men snarere at udsatte borgere individuelt kan opleve en mere tilfredsstillende livsstil og en øget oplevelse af at have indflydelse på eget liv. Gennem parametre som forbundethed, håb, fremtidsoptimisme, identitet og mening er målet med LYD PÅ at skabe meningsfulde kursusforløb, hvor fokus er på kulturen i samværet, samtalen og det ligeværdige møde gennem sangen. På sigt kan erfaringerne fra projektet resultere i en uddannelse af guider, som kan udbydes nationalt. 

2250_Kulturminister_Joy_Mogensen_foto_Kristian_Brasen

0

Interview med kulturministeren

Vi har talt med Joy Mogensen om at være minister for kulturen under corona-krisen, om demokratisering af kulturen og om sangens rolle i vores selvforståelse såvel som i samfundsudviklingen. 

 

– Hvordan har det været at være minister for kulturen i 2020?

– Det er nemt at falde i den grøft, hvor man fokuserer på alt det, der ikke gik, som man gerne ville have det – og alt det, der var hårdt og svært. Det at være kulturminister har mildest talt været en kraftpræstation, som jeg heldigvis ikke har stået alene med, men der er jo mange, der har været i en eksistentiel krise, hvor overlevelsen i har været på spil i forbindelse med alle corona-restriktionerne. Men det, der har blomstret frem, er en utrolig kreativitet, der har handlet om at række ud efter hinanden – på trods af at vi ikke har kunnet samles fysisk på den måde, som vi plejer. Her har især sangen været et både rørende og livgivende lys i ellers mørke tider. I sangen kan man jo både høre hinanden – og også følge hinanden. Det startede vel i virkeligheden i Italien, som blev hårdt ramt i foråret, hvor vi så billederne af folk, der stod og sang og spillede musik på deres altaner, og jeg har også selv oplevet her i Roskilde, hvordan folk åbnede døre og vinduer, når de øvede sig på deres instrumenter. Så når vi nu ikke kunne komme til koncerter, så kunne vi dele sang og musik på dén måde. Jeg får helt gåsehud af at tænke på det.

– Derefter kom jo så Phillip Faber og ’Fællessang’, hvor jeg til en start tænkte ”hmmm, hvordan skal det nu lige gå? Vil folk have lyst til at synge med deres TV?” Men det var jo ikke deres TV, de sang med. Man vidste, at man ikke var alene. Man fik på en måde en live-oplevelse og en fællesskabsfølelse. Jeg kan af og til godt være en smule skeptisk overfor, hvad de sociale medier gør ved vores demokrati, men her så man virkelig et eksempel på, at et stærkt public service-medie, nemlig TV, og så de sociale medier blev bundet sammen af mennesker, der sang, og gjorde hinanden større og bedre.

Danmark synger for Dronningen

 

Hvad kan vi som mennesker lære af det år, der er gået i en kulturel optik?

– Den 5. maj på dagen for Danmarks Befrielse var jeg ude ved Frihedsmuseet. Normalt ville der have været sort af mennesker, der kom for at høre taler og synge sange, men nu kom folk bare lige så stille forbi for at tænde et lys. Der mødte jeg en kvinde, der var datter af en frihedskæmper fra modstandsbevægelsen, og hun gjorde mig opmærksom på, at sang jo også under besættelsen var en måde at holde fast i, hvem vi er på. Det seneste år har mindet os om, at vores sangskat er mere end melodier, som vi gør rent til, danser til, kører bil til eller synger i badet. Vores sange er i høj grad også identitetsbærere af, hvem vi er, og Højskolesangbogen er jo blevet en bestseller i 2020.

– Jeg er stolt af at være en del af et samfund, hvor vores identitet også er båret af noget så smukt, poetisk, eftertænktsomt og almenmenneskeligt som sang. Et samfund kan jo være bundet sammen af mange andre typer af symboler. Det kan f.eks. være millitær tradition, eller en specifik ideologi. Det, vi oplevede herhjemme, da vi blev ramt af den første nedlukning af samfundet, var, at helt instiktivt, så opstod der et hav af små og store initiativer med f.eks. morgensang og fællessang med TV-kanalerne som omdrejningspunkt, altansange, koncerter på nettet osv. Meget af det opstod spontant, uden at der var nogen, der planlagde det. Det var mange små initiativer, som har én ting til fælles: Og det er, at vi tror på, at vi har en sangskat her i Danmark, som har en kæmpestor værdi, og som vi instinktivt søger til, når livet bliver svært og fællesskabet udfordret.

Frihedsmuseet

 

– Hvordan tror du det bliver, når samfundet atter åbner op og vi kan begynde at dyrke kulturlivet igen?

– Jeg tror, vi får en fantastisk sommer, hvis vi har fået vaccineret nok. Jeg tror virkelig, at det bliver en guldalder gange tyve. Men vi har jo flere kriser som samfund og i verden lige nu udover corona-krisen. En af dem er klimakrisen. Og så har vi en krise i forhold til børn og unges psykiske trivsel. Begge sidstnævnte kriser indebærer jo, at vi bliver nødt til at stille spørgsmålet, om vi som samfund skal blive ved med at sætte gearet op, eller om der er en anden måde at skabe vækst og trivsel på.

– Den der lidt hedonistiske kultur, vi var kommet ind i, hvor den eneste måde at definere os selv som en succes på, var ved at slå ud med både arme og ben, hvor alting bare ikke kunne gå hurtigt nok. Men der er måske også en anden måde, at finde værdi i livet på. Og det bliver jo spændende at se, om det at have været tvunget lidt ned i tempo, om det også sætter sig efter corona-krisen. Selvom jeg hellere havde set, at vi havde fået det på en anden måde, så har skabelseskraften i kulturen virkelig fået en energiindsprøjtning. For de fleste danskere har i virkeligheden haft en oplevelse af, at når de traditionelle eller almindelige arrangører af kulturbegivenheder blev forhindrede i at afholde koncerter og forestillinger, så kunne danskerne faktisk selv løfte kulturen. Det er også noget af det, der gør, at netop Sangens Hus er kommet med i aftalen om finansloven 2021 og 2022. Jeg synes, at Sangens Hus bærer med sig en tro på, at alle har en ambition om at udtrykke sig selv og understøtter både den mere gængse del af kulturen og den mere ambitiøse del.

– Indtil den 9. marts, hvor Danmark lukkede ned, var du minister for et område, som måske ikke havde helt så megen pondus, til pludselig at være blevet et af de vigtigste ministerier. Kulturen er jo blevet bevidstgjort som aldrig før.

– Der er ingen tvivl om, at Kulturministeriet har haft vokseværk. Noget af det, der står meget tydeligt for mig nu, er, at vi var blevet et ministerium for en dél af kulturen. Men der er en meget stor del af kulturen, som har relevans og som giver værdi til mange menneskers liv, som Kulturministeriet havde stort set ingen kontakt til. Det ville jo være lige så katastrofalt, hvis corona havde slået benene væk under alle revyer, som hvis corona havde slået benene væk under alle statsanerkendte museer. Vi har måske fået en større forståelse af, hvad det er kulturen kan for hele vores samfund.

– Jeg håber, at vi efter corona-tiden kan tage nogle af de skismaer op og have en god diskussion imellem politikere og kunstnere omkring, hvad det er for et samfund, vi ønsker os, og hvad er det for en rolle, vi ønsker, at kulturen skal spille i det samfund. Jeg synes jo gerne, at kulturen skal spille en endnu større rolle. Som borgmester [i Roskilde 2011–2019] så jeg hvordan, at når kulturen blev koblet til børneinstitutioner eller plejehjem, jamen, så gav de jo fylde og saft og kraft til en ellers – selvfølgelig – nødvendighedsbåret virkelighed. Så fik pædagoger og børn og plejepersonale og borgere også det menneskelige aspekt med ind. Og det så jeg gerne, at vi gjorde meget mere af. Kort sagt: opmærksomheden på kulturlivet er rigtig stor, og jeg håber, det betyder, at kulturen kommer til at fylde endnu mere. Også i vores strategiske måde at udvikle vores samfund på.

Covid19 og Sang. Coronavirus

0

I 2020 har det forskningsmæssige fokus i forhold til sang i høj grad været på covid-19 og betydningen heraf for sangen. Først og fremmest er en risikovurdering af sang som aktivitet noget, som optager mange. Der foreligger stadig ikke entydige resultater på området, men de foreløbige undersøgelser peger på, at sang spreder flere luftbårne partikler – både dråber og aerosoler – end eksempelvis tale. Jf. fx denne figur fra artiklen “Exhaled respiratory particles during singing and talking” (Alsved m.fl. Aerosol Research Letters, 15. august 2020).

coronagraf

Der kan derfor være god grund til at have særlig opmærksomhed på at forhindre smitte med afstand, hygiejne og ventilation, når man synger. 

Sang i en krisetid 

På den anden side har coronakrisen også forårsaget et øget fokus på sang som en fremtrædende kulturel praksis og den betydning, som sangen har for os som individ og fællesskab, er blevet tydelig for mange. Dette har blandt andet medført en ny større forskningsbevilling til centerleder Katrine Frøkjær Baunvig for Center for Grundtvigforskning til at undersøge hvilken værdi danskerne tillægger virtuel fællessang under coronakrisen. Det første resultat heraf er artiklen ”Sammen – hver for sig: Virtuelle ritualer i en krisetid”, udgivet i første nummer af Tidsskriftet Sang. Vi ser frem til at følge de videre resultater af forskningsprojektet. 

Endvidere har en lille forskergruppe underledelse af den svenske stressforsker Töres Theorell undersøgt, hvad korsangere savner mest, når de under nedlukningen ikke har haft mulighed for at synge sammen med deres kor. Ikke overraskende er de to topscorere det sociale samvær og de æstetiske oplevelser. Derudover er der nogle spændende køns-, alders- og genre-betingede forskelle. 

 

www.graficus.dk

Load More